Lækre squashboller m. Skyr og hytteost

  
En af de ting jeg savner mest under bootcampen er brød. Lækre hvidløgsflutes, bløde thebirkes og hjemmebagt grydebrød.. Bare tanken får mig til at savle! Som regel kan jeg holde min brødtrang i skak, men i dag faldt jeg alligevel over en opskrift på boller, som jeg blev nødt til at afprøve. Jeg er egentlig ikke så vild med brød, der ikke bliver lavet på glutenfyldt mel – altså de såkaldte paleo-, lchf- og lowcarbbrød. Men nød lærer nøgen kvinde at spinde og derfor gav jeg mig altså alligevel i kast med disse små sundhedsbomber 😉 Resultatet blev altså også overraskende godt, og jeg har netop spist en bolle med hvidløgssmør til min aftensmad. Konsistensen er mere “brød-agtig” end det gængse lowcarbbrød plejer at have, og smagen er altså lige i skabet! Det er klart, at sådan en bolle her ikke kommer i nærheden af at slå et lækkert, hjemmebagt gulerodsbrud, men når den slags nu ikke hører hjemme i min nye livsstil, så er de her boller altså et virkelig godt alternativ! Jeg kan desværre ikke selv tage æren for opskriften, men må i stedet med glæde henvise jer til copenhagenbyme, som udover disse boller har en blog der bugner med lækre opskrifter. Kig forbi den, hvis du mangler inspiration! 

Opskrift til 10 boller:

1 stor squash 

3 æg

1 dl skyr

1 dl hytteost

5 spsk HUSK

1,5 dl hasselnødder + 1 dl valnødder (blendes til mel)

0,5 dl hørfrø

0,5 dl solsikkekerner

1 dl græskarkerner (plus en god håndfuld til pynt)

0,5 dl sesamfrø

1 tsk bagepulver

1 spsk havsalt

Riv squashen til fine strimler og bland dem med æg, skyr, hytteost og HUSK og bland det godt sammen.

Blend nødderne til mel og tilsæt det til dejen sammen med de resterende kerner og frø, samt salt og bagepulver. Rør det endnu engang godt sammen og lad det derefter stå i 10 minutter, mens du tænder ovnen. Klask 10 klatter bolledej på en bageplade og pynt med græskarkerner. Bag bollerne ved 180 grader i 25-35 minutter. 

Jeg serverede som sagt en bolle for mig selv med smør og hvidløgspulver, og det var altså ret godt… Jeg kan dog faktisk ikke  forestille mig nogen former for pålæg/smørelse de ikke ville være gode med, så vær kreativ og nyd dem med det du bedst kan lide! 

Verdens bedste snack, uden lyv!

  
Når man ændrer madvaner, så der ikke længere er plads til chips, kiks, slik og chokolade, så må man være lidt mere kreativ med sin snacking. Selvom Michelle prøvet at lære os danskere, at det er sundt at munden keder sig, så kan det altså stadigvæk godt være lidt hyggeligt at få en eftermiddags- eller aftensnack. Jeg har fundet verdens bedste (Yup, der er mange “verdens bedste”-ting på bloggen i dag – det er et helt tema!) spinningsinstruktører i mit fitnesscenter og de betyder at jeg har fået faste træningsdage. Når jeg har været til spinning er jeg altid lidt ekstra sulten om aftenen og her fungerer ovenstående snack altså perfekt! Især lige nu hvor de danske æbler ikke bliver bedre! Jeg spiser æblerne sammen med lidt nødder (som fedtkilde) for at sørge for at kulhydraterne bliver optaget på bedste vis i kroppen. 

Opskrift:
1 æble

Johan Bülows lakridsgranulat (pulver)

Skær æblet i både og hæld lakridspulver over…. Det behøvede næsten ikke en opskrift, men fuck it! Nu er den her anyways 😉 

Sov godt, y’all!